Lidt om Basse og Mynthe

Kennel Corrells-LaWendel

Vi har pt. ingen hvalpe.

Drægtighedsscanningen viste at der ikke var

hvalpe i maven. Vi forsøger igen til foråret 2020.

Basse er født  06.06.2013 på Tåsinge. Han var sidste hvalp som endnu ikke havde fået sin helt rigtige familie, men en minkavler i nordjylland ville gerne have ham og bruge ham som vagthund på sin minkfarm, men det ville hans hundemor ikke være med til. Derfor blev vi den heldige familie,  og det er vi lykkelige for. Basse er fuld af krudt og energi, han er utrolig lærevillig og elsker at være på træningspladsen hvor han går i 100 % træningsmode. Vi har trænet jagttræning da vi egentligt ville gå på jagt med ham, men tiden blev ikke til det. Men han har talent for det, det ligger i hans géner da han er af god engelsk afstamning.  Brugsprøven blev bestået  juli 2014. Vi går  schweisspor, og det har han næse for, vi har være til et par schweiss prøver og gået hjem med nogle fine præmier. Nose Work er også en del af vores træning, og her kommer hans næse igen i spil.


Basse er en dejlig familiehund som  elsker leg og spas -  ooog mad.


Med tanke på avl,  er han blevet testet for OCD (unormal udvikling af ledbrusken i skulderen) og fundet fri.

Øjenlysning = intet påvist

AD (Albuedysplasi) = 0

HD (Hoftedysplasi) = A

Nasal parakeratose-DNA (Tørnæse) = Fri

prcd/PRA-DNA, Labrador = Fri

EIC-DNA = Fri

CNM-DNA = Fri

Mentaltestet.

Pedigree DK10644/2013




Mynthe er født  15.07.2015 i Hovedgård. Hun var også sidste hvalp i kuldet, og da beslutningen var taget om at vi skulle have en labrador mere, faldt vi pladask for hende da hun var annonceret på facebook. Da hun havde boet hos i nogle uger, faldt hun desværre ned fra vores terrasse og brækkede sit ene bagben. Det satte hende noget tilbage  med hensyn til socialisering med andre hunde fordi hun fik sit ben i gips og ikke måtte løbe rundt og lege. Men heldigvis er vores familie beriget med hunde i alle afskygninger så hun blev socialiseret på hjemmefronten .

Mynthe er af en helt anden støbning end Basse, hun er meget stille og rolig og har et kærligt og blidt sind.

Hun vil hellere ligge på sofaen en være på træningspladsen. Brugsprøven bestod hun i april 2018.

Hun elsker strandture og udflugter i skoven. Hun er trænet i schweissspor, almindelig lydighed og Nose Work. Her kommer hendes supernæse i spil, og hun har fået sin NW1 tittel.  Nu går vi efter NW2.


Med tanke på avl, er hun blevet testet for

OCD (unormal udvikling af ledbrusken i skulderen) og fundet fri.

Øjenlysning = intet påvist

AD (Albuedysplasi) = 0

HD (Hoftedysplasi) = A

Nasal parakeratose-DNA (Tørnæse) = Fri

prcd/PRA-DNA, Labrador = Fri

EIC-DNA = Fri

CNM-DNA = Fri

Mentaltestet.

Pedigree DK13854/2015